top of page
Slesvig Cirkulære for opvarmening af folkekirken Ravnholm Energi _edited.jpg
Brugsmønstre
Varmeanlæg
Forberedende tiltag
Effekt
Forbrænding
Fjernvarmeanlæg
Varmeapparater
El-varmeapparater
Luftvarmeanlæg
Gulvvarmeanlæg
Automatik
Fugtanlæg

Kirkeministeriets Opvarmningscirkulære

Cirkulæreskrivelse om vejledning vedrørende udførelse og brug af kirkevarmeanlæg m.v.

Kirkeministeriet


Bilag. Vejledning vedrørende udførelse og brug af kirkevarmeanlæg m.v.

1.  Indledning

2. Brugsmønstre

3. Varmeanlæg

    3.1 Forberedende tiltag

    3.2  Effekt

    3.3  Forbrænding

    3.4  Fjernvarmeanlæg

    3.5  Varmeapparater

    3.6  El-varmeapparater

    3.7  Luftvarmeanlæg

    3.8  Gulvvarmeanlæg

    3.9  Automatik

4. Fugtanlæg
5.  Ventilationsanlæg

6.  Projekt
7.  Sikkerhedsstillelse

8.  Aflevering
9.  Prøveopvarmning

10. Drift og vedligeholdelse

1. Indledning

Varmeanlægget i en kirke skal kunne tilvejebringe rimelige komfortforhold for ophold i kirken, når kirken er i brug.

Men herudover skal kirkens bygningsdele, kalkmalerier, inventar og orgel tilgodeses ved opfyldelsen af særlige krav til klimaet, nemlig relativ fugtighed RF mellem 50% og 80% og langsomme variationer i rumtemperaturen.

Disse krav kan komme i modstrid med komfortkravet, idet f.eks. en konstant rumtemperatur på 18 grader C i en normal vinter vil medføre en RF på 25-30%.

Der tilstræbes derfor, ved opvarmning af kirker, et kompromis med henblik på at opvarme til så lav brugstemperatur som acceptabelt og at tilføre kirkerummet så lidt varmeenergi som muligt.

Kompromiset kan, udfra de senere års erfaringer fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling og Kirkeministeriets konsulenter for orgler og varmeanlæg, udtrykkes i følgende brugsmønstre.

2. Brugsmønstre

2.1 Periodevis opvarmede kirker

Når kirken ikke er i brug, er varmeanlægget standset eller ved automatik styret til at holde en konstant rumtemperatur, som ikke bør være højere end 8 grader C.

Før kirken tages i brug varmes op til 18 grader C.

Dette mønster er det normale, som kan overholdes for de fleste landsbykirker, og driftsformen kaldes periodevis eller diskontinuert opvarmning.

2.2 Vedvarende opvarmede kirker

Når kirken ikke er i brug, er varmeanlægget manuelt eller ved automatik styret til at holde en konstant rumtemperatur, som ikke bør være højere end 15 grader C.

Før kirken tages i brug varmes op til 18 grader C.

Dette mønster kan være nødvendigt, hvor kirkerummet normalt benyttes mere end 2-3 gange ugentlig, eller hvor personale skal opholde sig fast i kirkerummet, og driftsformen kaldes vedvarende eller kontinuert opvarmning.

Da der her er risiko for en udtørring af kirkerummet og inventaret i løbet af vinteren, er det nødvendigt, at der ved de vedvarende opvarmede kirker træffes særlige foranstaltninger til registrering af temperatur og RF, og at kirketjeneren/graveren påser, at de for kirken opstillede klimakrav overholdes, jf. afsnit 10.

2.3 Opvarmning uden for brugsperioderne

Antallet af opvarmninger uden for brugsperioderne bør begrænses mest muligt, f.eks. ved henlæggelse af øvetid for organist til tidspunkter, hvor kirken alligevel er opvarmet, eller ved anbringelse af særlige varmekilder eller afskærmninger omkring organistens plads.

3. Varmeanlæg

3.1 Forberedende tiltag

Udskiftning eller renovering af varmeanlægget vil ofte ske i tilslutning til en større eller mindre istandsættelse af kirkens indre, herunder træinventar og kalkmalerier, eller ved anskaffelse af et nyt orgel.

Udover at varmeanlægget kan være udtjent, vil en udskiftning eller renovering derfor ofte være begrundet med ønsket om at skabe bedre klimatiske forhold for træinventaret, kalkmalerier, selve kirkebygningen og/eller bedre varmekomfort for menigheden.

Førend der udarbejdes et istandsættelsesforslag, vil det ofte være formålstjenligt at foretage en registrering af temperatur og luftfugtighed i kirken, så vidt muligt over et helt år.

Den arkitekt eller rådgivende ingeniør, der forestår udarbejdelsen af renoveringsforslaget, kan derfor rette henvendelse til Nationalmuseets Bevaringsafdeling, hvor det fornødne apparatur i form af elektroniske måleapparater opbevares, og hvorfra det kan udlånes.

De målte klimatiske forhold skal danne grundlag for en vurdering af, i hvilket omfang de har medvirket til skader på træinventaret, kalkmalerier og orglet. Ligeledes skal de danne grundlag for en vurdering af varmekomforten for kirkegængerne. Indirekte vil de også kunne benyttes til at vurdere hvilke tiltag, der eventuelt kan foretages for at nedbringe kirkens varmeforbrug. De foretagne vurderinger vil derefter danne grundlag for istandsættelsesforslaget, herunder om en udskiftning eller renovering af varmeanlægget er påkrævet, eller om en modernisering af styre- og reguleringsanlægget vil være tilstrækkelig for at undgå fremtidige skader på træinventar m.v. og skabe bedre varmekomfort for menigheden.

Det bemærkes, at de omhandlede registreringsapparater ikke kræver pasning eller tilsyn og derfor ikke vil belaste kirketjeneren/graveren.

Bearbejdning og vurdering af de indvundne måledata foretages af arkitekt og/eller ingeniør, evt. i samråd med varmekonsulenten og Nationalmuseet.

3.2 Effekt

Effekten er den varmemængde, som varmeanlægget er i stand til at yde pr. time.

Forbruget er den totale varmemængde, forbrugt over en tidsperiode f.eks. et år.

Varmeanlæggets effekt skal svare til brugsmønstret, jf. afsnit 2.

For periodevis opvarmede kirker skal effekten være tilstrækkelig til, at rumtemperaturen kan hæves 12 grader C på 6 timer.

For vedvarende opvarmede kirker skal effekten være tilstrækkelig til at dække varmetransmissionstabet ved rumtemperatur + 12 grader C med tillæg af effekt til at hæve rumtemperaturen 6 grader C på højst 3 timer. Vedrørende opvarmningstiden i praksis, se afsnit 3.9.3.

Til orientering om størrelsen af den nødvendige effekt anføres følgende diagram, som svarer til kirkebygninger med traditionelle murede konstruktioner.

Det ses, at for et kirkerum med et givet volumen kræves en større effekt, hvis kirken opvarmes periodevis, end hvis den opvarmes vedvarende. Men forbruget vil være mindre ved den periodevise end ved den vedvarende opvarmning.

3.3 Forbrænding

Der må ikke finde nogen form for forbrænding sted i kirkerummet eller i rum i åben forbindelse hermed. Dvs., at kedler eller ovne, uanset brændselsform, ikke må installeres i disse rum. Dette gælder også ved ændring af energiform i eksisterende anlæg f.eks. ved oliefyrs- eller naturgasinstallationer.

3.4 Fjernvarmeanlæg

Fjernvarmeanlæg kan enten udføres som direkte eller indirekte anlæg.
Ved direkte anlæg er det vandet fra fjernvarmeværket, der cirkulerer i det lokale varmeanlæg.

Ved rørbrud i det lokale anlæg er det derfor store vandmængder, der kan strømme ud og forvolde omfattende skader i kirken. Der skal derfor installeres et sikrings- og alarmanlæg til imødegåelse af skader ved brud eller utætheder.

Ved indirekte anlæg indskydes en varmeveksler imellem fjernvarmevandet og vandet i det lokale anlæg, hvorved den mængde vand, der kan strømme ud ved rørbrud, er begrænset til varmeinstallationens vandindhold.

Kirkevarmeanlæg bør derfor normalt udføres som indirekte anlæg, og direkte anlæg bør kun udføres, hvor særlige forhold taler derfor, f.eks. lave fremløbstemperaturer på fjernvarmevandet.

3.5 Varmeapparater

Varmeapparater, ovne, radiatorer og konvektorer afgiver deres varme ved stråling og konvektion (strømmende luft).

Et varmeapparat af gennemstrømningstypen (almindelig radiator og konvektor) afgiver mest varme ved konvektion.

En rørovn afgiver nogenlunde lige meget varme ved stråling og konvektion.

Ved anlæg med varmeapparater skal disse fordeles i kirkens rumafsnit efter behovet således, at der undgås trækgener forårsaget af skæv varmefordeling.

Placeringen af hver enkelt varmeapparat skal overvejes udfra arkitektoniske og rengøringsmæssige hensyn og med henblik på risici for skader på inventar, sværtning af vægge m.m.

3.6 El-varmeapparater

Stærkstrømsreglementets krav til lavtemperaturvarmeapparat eller varmeapparat af gennemstrømningstypen skal være opfyldt.

 

For apparater med regulerbar effekt, og som er automatisk styret, accepteres det, at kravene til overfladetemperaturen overskrides ved fuld effekt, svarende til den nødvendige effekt i opvarmningsperioden.

 

Kravene skal dog være opfyldt ved 2/3 effekt, svarende til, at den nødvendige effekt i driftstilstanden under kirkens brug er 2/3 af den nødvendige effekt i opvarmningsperioden eller mindre.

 

Ovenstående krav kan være vanskelige at overholde med traditionelle rørovne, hvor overfladetemperaturen ofte er højere end stærkstrømsreglementets krav om maks. 90 grader C. Det kan derfor være nødvendigt at skærme disse med gitre eller anvende ovntyper med større konvektion.

 

Afstande til ubeskyttet træværk skal være mindst 50 mm. Ved gennemføringer i træflader, f.eks. bænke- understøtninger, med maksimal tykkelse 45 mm, kan denne afstand dog reduceres til 25 mm.

Ved mindre afstande skal træværket isoleres, således at træværkets overfladetemperatur ikke overstiger 60 grader C, hvilket i de fleste tilfælde kan opnås ved isolering med 20 mm mineraluld.

Ved placering af varmeapparater (oftest rørovne eller konvektionsovne) under bænkesæderne, skal sædernes underside isoleres med min. 20 mm mineraluld med robust overflade, der ikke må være aluminiumfolie.

Placeres varmeapparaterne ved gulv nær ved normal fodstilling, skal de være afskærmet af fodbrædder eller lignende.

3.7 Luftvarmeanlæg

Ved luftvarmeanlæg skal der overvejes, om omgivelserne omkring indblæsningsåbninger kan blive skadet (kalkmalerier, inventar, orgel), ligesom man bør iagttage, at luftvarmeanlæg ofte medfører store temperaturforskelle mellem gulv og loft.

Dette kan være af betydning for høje altertavler, høje orgelpiber, højtsiddende prædikestole m.m.

Endvidere er den store temperaturforskel mellem gulv og loft medvirkende til, at varmeforbruget ved luftvarmeanlæg er væsentligt højere end for varmeanlæg med varmeflader anbragt nær opholdszonen.

I indblæsningsåbninger må lufttemperaturen højst være 45 grader C.

I opvarmningsperioden må lufthastigheden i indblæsningsåbninger højst være 4 m/sek., og hastigheden skal kunne nedsættes under kirkens brug.

Under kirkens brug må varmeanlægget ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 30 dB målt i rummet uden personer. Der måles i rummidte samt i en afstand af 1,0 m fra ventilationsåbninger og 1,2 m over gulv. Se i øvrigt bygningsreglementet BR 82, bilag 3.

Anlægget skal være forsynet med støvfiltre.

Direkte fyrede varmluftsovne må ikke anvendes på grund af risiko for opblanding af røggasser i den varme indblæsningsluft.

3.8 Gulvvarmeanlæg

Gulvvarme kan sjældent anvendes som eneste varmekilde, men eventuelt som støttevarme til opretholdelse af en konstant lav temperatur ved vedvarende opvarmede kirker.

Gulvets overfladetemperatur må ikke overstige 28 grader C.

3.9 Automatik

Ved nye anlæg eller ved ændringer skal varmeanlægget udrustes således,

3.9.1 at den eller de ønskede rumtemperaturer termostatstyres i henhold til det aktuelle brugssmønster, jf. afsnit 2.

3.9.2 at den afgivne effekt kan tilpasses det aktuelle behov ved moduleret eller trinvis styring og ikke kun ved »on-off'styring.

3.9.3 at opvarmningstiden i praksis bliver som forudsat i afsnit 3.2, f.eks. ved hjælp af tændur eller programmeret ur-styring. Af hensyn til orglet bør den tilsigtede rumtemperatur, 18 grader C, opnås 2 timer før kirken tages i brug.

Temostatstyringen bør udføres med føler(e) i kirkerummet og med indstillingsmulighed beskyttet på en el- tavle. Termostatstyringen må ikke kunne sættes ud af funktion.

Det bør iagttages, at kirkebygningens og kirkevarmeanlæggets dynamik er væsentlig forskellig fra almindelige boliger og deres varmeanlæg. Således er kirkens rumtemperatur ved starten af en opvarmningsperiode af større betydning end udetemperaturen, og derfor er f.eks. vejrkompenseringsanlæg unødvendige.

Automatikken skal være således indrettet, at varmeanlæggets fulde effekt udnyttes ved opvarmning til brugstemperaturen af hensyn til varmeøkonomi og for at begrænse risikoen for skadelig udtørring af inventar.

4. Fugtanlæg

4.1 Befugtningsanlæg

Etablering af befugtningsanlæg til imødegåelse af udtørring i vedvarende opvarmede kirker indebærer mange risici for bygningsskader og ulemper (kondens i murværksfalse, kondens ved utætheder til loftsrum, risiko for råd og svamp i tagværker, kondensvand på ruder osv.).

Udtørringsproblemer bør først og fremmest løses ved en mere restriktiv klimapolitik (lavere temperatur).

Befugtningsanlæg må kun etableres efter grundige forundersøgelser.

4.2 Affugtningsanlæg

Affugtningsanlæg vil sjældent være påkrævet. Fugtproblemer bør først og fremmest løses ved fugtkilden og dernæst ved en bevidst udluftning, som beskrevet i driftsvejledningen.

4.3 Ansøgning
Der skal altid søges om stiftsøvrighedens tilladelse til udførelse af be- eller affugtningsanlæg.

 


5. Ventilationsanlæg


5.1 Friskluftsanlæg
Friskluftsanlæg vil normalt være unødvendige og bør undgås på grund af risiko for udtørringsskader og unødvendigt stort energiforbrug.

I almindelighed kan en tilstrækkelig god luftkvalitet opretholdes ved effektiv kortvarig udluftning efter kirkens brug.

5.2 Udsugningsanlæg

Udsugningsanlæg må kun installeres, hvor en effektiv udluftning gennem døre og vinduer er vanskelig at realisere.

Udsugningsanlæg skal altid være styret af et slukkeur indstillet på maks. 1 time.


5.3 Ansøgning
Der skal altid søges om stiftsøvrighedens tilladelse til udførelse af ventilationsanlæg.

 

 

6. Projekt

6.1 Alle nye varmeanlæg samt ombygning af bestående varmeanlæg skal godkendes af stiftsøvrigheden. Kun rene vedligeholdelsesarbejder uden ændring af varmeflader eller energiform må udføres uden godkendelse.

6.2 Projektet skal udarbejdes med en artitekt som projekteringsleder i samarbejde med en rådgivende ingeniør og/eller en leverandør.

Arkitekten skal samordne varmeanlægget med bygning, kalkmalerier, orgel og inventar samt påse, at de arkæologiske, bevaringsmæssige og arkitektoniske hensyn bliver varetaget, især med henblik på placering og udformning af varmeflader, luftriste, føringsveje for rør og kanaler samt indføring af el, fjernvarme eller naturgas til kirken.

6.3 Projektet skal indeholde tegninger op beskrivelse, der viser, at de under afsnit 2 til 5 angivne retningslinier er overholdt.

Endvidere skal projektet indeholde et overslag over anlægs- og driftsudgifter beregnet ud fra kirkens brugsmønster.

6.4 Tilbud

Principielt vil det være fornuftigt, at et nyt kirkevarmeanlæg udbydes i licitation, men de særlige forhold, der gør sig gældende ved arbejder i en kirke, kan begrunde, at arbejdet overdrages til et firma, man har særlig tillid til, og som har erfaring i udførelse af kirkevarmeanlæg. Dog bør der normalt indhentes mindst 2 tilbud.

6.5 Tilsyn

Arbejdets udførelse skal forestås af arkitekten, der sammen med de øvrige projekterende fører et fagligt tilsyn, herunder instruerer håndværkere om eventuelle arkæologiske hensyn.

7. Sikkerhedsstillelse

Forinden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren stille sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtelser over for menighedsrådet. Sikkerhedsstillelsen udgør 10 procent af entreprisesummen ekskl. moms.

Sikkerhedsstillelsen bør ske som bank- eller sparekassegaranti eller som kautionsforsikring.

Der fastsættes en afhjælpningsperiode på 1 år fra arbejdets aflevering. I afhjælpningsperioden er entreprenøren forpligtet til, uden vederlag, at afhjælpe mangler, der er en følge af fejl, som kan lægges entreprenøren til last.

Sikkerhedsstillelsen frigives, når afhjælpningsperioden er udløbet, medmindre der forinden er fremsat krav fra menighedsrådet om afhjælpning af mangler.

Sikkerhedsstillelsen kan dog ikke frigives, forinden prøveopvarmning er afholdt og godkendt.

8. Aflevering

Ved arbejdets afslutning og før ibrugtagning skal der udføres en afleveringsforretning, hvor det eftervises af entreprenøren, at anlæggets funktionskrav er opfyldt.

For vandvarmeanlæg med radiatorer skal der foretages indregulering af rørsystemet, og for luftvarmeanlæg skal der afleveres en målerapport med angivelse af luftmængde, indblæsnings- og returlufttemperatur samt støjniveau.

Forud for afleveringen skal der foretages en indregulering af anlæggets automatik, og i forbindelse med afleveringen foretages en funktionsafprøvning af såvel regulerings- som sikkerhedsudstyr.

Den projekterende varmetekniker skal forinden afleveringsforretningen, udarbejde en driftsvejledning. Denne skal indeholde en kort beskrivelse af anlæggets funktion, en grundig betjeningsinstruks, vejledning vedrørende udluftning af kirkerummet samt en vedligeholdelsesvejledning. Endvidere skal den projekterende til menighedsrådet aflevere et sæt reviderede projekttegninger.

9. Prøveopvarmning

9.1 Generelt

Inden 6 måneder efter ibrugtagningen af et varmeanlæg, udført efter et af stiftsøvrigheden godkendt projekt, skal der afholdes en prøveopvarmning.

Ved prøveopvarmningen eftervises, at de under afsnit 3.2 anførte krav om temperaturstigningen er opfyldt. Prøven foranstaltes af den projekterende varmetekniker.

Menighedsrådet skal være repræsenteret ved prøvens begyndelse og afslutning og bør kontrollere de da foretagne aflæsninger samt i det hele konstatere, om anlægget fungerer tilfredsstillende.

De med prøven forbundne udgifter til brændsel, elektricitet m.v. afholdes af kirken.

 

9.2 Tidspunkt

For periodevis opvarmede kirker skal prøveopvarmningen afholdes på et tidspunkt, hvor kirken er helt afkølet efter tidligere opvarmning, dvs. tidligst 2 døgn efter, at kirken sidst har været opvarmet til brugstemperatur.

Temperaturen i kirken ved prøvens begyndelse bør være ca. plus 6 grader C.

Ved afvigelse herfra ændres prøvens varighed afhængig af anlægstypen og begyndelsestemperatur, jf. pkt. 9.5.

For vedvarende opvarmede kirker skal prøven afholdes tidligst 2 døgn efter, at kirken har været opvarmet til brugstemperatur.

Temperaturen i kirken ved prøvens begyndelse bør være ca. plus 12 grader C, og udetemperaturen bør ikke overstige plus 2 grader C.

9.3 Omfang

For bestemmelse af kirkerummets gennemsnitstemperatur anbringes et efter rummets størrelse afpasset antal justerede termometre, fortrinsvis i stolestaderne, men desuden på alterbord, knæfald, prædikestol, orgelbænk, pulpitur og om muligt foran orglet i højde med orglets midte. I sideskibe, tårnrum og andre rum i åben forbindelse med kirkerummet fordeles ligeledes et passende antal termometre, idet der som almindelig vejledning må påregnes anbragt 1 termometer for hver 20 kvadratmeter gulvareal, dog ikke under 10 termometre.

Ved varmeanlæg, hvor varmefladerne er anbragt i bænkene, anbringes yderligere mindst 3 termometre i skibets midtergang i stolehøjde.

Termometre i stolestaderne anbringes ca. 5 cm over midten af sædet, de øvrige placeres ligeledes med væskebeholderen fri af underlaget.

Termometre må anbringes således, at de ikke påvirkes af direkte varm luft eller stråling fra en varmeflade eller fra solindfald.

Det må i det hele påses, at termometrene er således anbragt, at deres gennemsnitlige måling (dog med udeladelse af termometre på prædikestol, pulpitur og foran orgel) kan tages som et gyldigt udtryk for kirkerummets gennemsnitstemperatur, målt i bænkehøjde.

Forinden prøven må det efterses, at alle vinduer og døre er lukkede.

Døre bør ikke lukkes op mere end nødvendigt under selve prøven.

9.4 Udførelse

Aflæsning af samtlige termometre foretages normalt 1 gang hver time. Hvis der udover termometrene anvendes en termohygrograf, placeret repræsentativt i kirkerummet, kan aflæsning af termometrene reduceres til prøvens begyndelse og afslutning. Alternativt kan der i stedet for termometre anvendes elektroniske temperaturfølere, og aflæsningerne kan erstattes af en elektronisk opsamling.

Desuden aflæses den udvendige temperatur, målt i skyggen, ved prøvens begyndelse og og afslutning. Endvidere skal energiforbruget under prøven aflæses, hvor det er muligt.

Ved vandvarmeanlægget må kedlen før prøvens begyndelse være kørt op på højeste fremløbstemperatur, der i øvrigt aflæses sammen med returvandstemperaturen samtidig med alle øvrige aflæsninger.

Ved luftvarmeanlæg foretages prøven ved ventilatorens høje omløbstal. I forlængelse af prøven omskiftes til lavt omløbstal, og efter en 1/2 og 1/1 time aflæses alle termometrene igen. Indblæsningstemperaturen og returtemperaturen aflæses ved alle aflæsninger.

9.5 Varighed
For periodevis opvarmede kirker skal temperaturstigningen være 12 grader C på højst 6 timer.

Ved el-varmeanlæg (el-radiatorer, el-rørovne, elvarmeflader i luftvarmeanlæg m.m.) er dette krav uændret, selv om begyndelsestemperaturen afviger fra de ca. plus 6 grader C.

Ved vandvarmeanlæg (vand-radiatorer, vand-varmeflader i luftvarmeanlæg m.m.) er kravet om temperaturstigningen på højst 6 timer.

Ved begyndelsestemp. plus 2 grader C plus 6 grader C plus 10 grader C

temp. stigning 13 grader C 12 grader C 11 grader C

For vedvarende opvarmede kirker skal temperaturstigningen være 6 grader C på højst 3 timer. Prøven skal vare til den krævede temperaturstigning er opnået.

Det bemærkes, at der her er tale om gennemsnitstemperaturen, målt i bænkehøjde, hvorfor højt anbragte termometre (på prædikestol, pulpitur, alterbord og lignende) ikke må medregnes.

9.6 Rapport

Den, der forestår prøveopvarmningen, skal snarest efter dennes afslutning udfærdige og til menighedsrådet fremsende en rapport over de opnåede resultater.

Rapporten skal indeholde oplysninger om de enkelte temperaturaflæsninger, opstillet i skemaform og ledsaget af en skitse, der angiver de enkelte termometres og evt. termohygrografens anbringelse. Kurveblad fra termohygrografen vedlægges.

Endvidere angives den udregnede gennemsnitstemperatur, målt i bænkehøjde, på hvert aflæsningstidspunkt, samt den udvendige temperatur, målt ved prøvens begyndelse og aflslutning.

Energiforbruget under prøven anføres i de tilfælde, hvor det har været muligt at måle det (el-anlæg, fjernvarmeanlæg og gasfyrede anlæg). Såfremt særlige forhold, der kan antages at have påvirket resultaterne, har været til stede, gøres bemærkninger herom.

Menighedsrådet sender rapporten gennem provstiudvalget til stiftsøvrigheden sammen med en udtalelse om menighedsrådets egen vurdering af anlæggets funktion.

10. Drift og vedligeholdelse

Menighedsrådet skal sikre sig, at kirketjeneren/graveren har en klar instruks om, hvilket brugsmønster der tilsigtes, jf. afsnit 2, og at den pågældende har sat sig grundigt ind i betjeningsinstruksen m.v., jf. afsnit 8.

I vedvarende opvarmede kirker, jf. afsnit 2.2, skal kirketjeneren/graveren påse, at de for kirken opstillede klimakrav overholdes. Den pågældende skal løbende registrere temperatur og relativ fugtighed, f.eks. ved hjælp af en termohygrograf med 14 dages- eller måneds gang eller med en datalogger. Et minimum af registrering er 2 ugentlige aflæsninger af termometer og hygrometer, f.eks. før og efter opvarmning til brug.

Registreringerne skal rapporteres til menighedsrådet mindst hvert kvartal, og menighedsrådet kan eventuelt foranledige en sagkyndig vurdering af rapporterne.

Ved afvigelse fra klimakravene må menighedsrådet træffe de nødvendige foranstaltninger (f.eks. nedsættelse af temperaturen) eller søge sagkyndig bistand.

Kvartalsrapporterne fremlægges ved de ordinære provstesyn.
Menighedsrådet bør sikre en effektiv vedligeholdelse og sikring mod driftsstop ved tegning af servicekontrakt for eftersyn af anlæg og automatik.

Ved naturgasanlæg og elvarmeanlæg skal menighedsrådet foranledige, at der foretages et årligt eftersyn af en autoriseret VVS-installatør, henholdsvis el-installatør, f.eks. ved tegning af en servicekontrakt. El- eftersynet skal bl.a. omfatte tavler, relæer og fastspænding af løse ledningsforbindelser.

Folkekirkens opvarmningscirkulære Ravnholm Energi_edited.png

Download:

Kirkeministeriets Opvarmningscirkulære

Kirkeministeriet varmecirkulære
Ventilationsanlæg
Indledning
Projekt
Sikkerhedsstillelse
Aflevering
Prøveopvarmning
Drift og vedligeholdelse
bottom of page