top of page

VI LEVERER
JORDVARMEANLÆG  

Et jordvarmeanlæg er en varmepumpe, der udnytter varmen i jorden og kan producere 4-5 gange så meget energi, som det forbruger.

HVAD ER ET JORDVARMEANLÆG 

Et jordvarmeanlæg er i princippet solvarme med en varmepumpe. En væskefyldt slange, der ligger nede i jorden, bliver opvarmet af den energi, som solen giver jorden. Væsken pumpes ind i varmepumpen, hvorefter varmen trækkes ud og føres ud i bygningens radiatorer. Slangesystemet graves ned i jorden og jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan der trækkes ud af jorden.

STORE BESPARELSER VED ET JORDVARMEANLÆG 

For hver kilowatt elektricitet, du bruger i strøm, får du helt op til 4-5 kilowatt varme igen.

Den passive jordvarme leveres af solen og er derfor uden omkostninger. Det er omdannelsen af jordvarmen til energi, der kræver el og koster penge. Erfaringer fra boliger, der har skiftet til jordvarme fra oliefyr, fjernvarme, naturgas el.lign., viser, at besparelsen kan være helt op til 50-60 procent.
 

SÅDAN VIRKER ET JORDVARMEANLÆG 

Jordvarme fungerer som et omvendt køleskab. En lang slange, der er fyldt med en frostsikret væske og som er nedgravet i jorden nær bygningen, samler jordens varme op. Slangen graves ned i en dybde på knap 1 meter og ligger med en indbyrdes afstand på ca. 1 ½ meter.


















Væsken opvarmes af jorden, indtil den når den omkringliggende jords temperatur på 4-5 grader. Herefter løber væsken ind i huset, hvor den passerer varmepumpen.
varmepumpe_konvertering_til_jordvarme.jpeg
bottom of page