top of page
IMG_2834.jpeg


Placering af varmepumpen 

Obs punkter vedr. placering af ude delen 

  • Sæt den ikke for tæt på vinduer, soveværelser, børneværelser og kontor

  • Sæt den ikke ved en ydervæg, som er en let konstruktion. eller vægge der er dårligt isoleret  

  • Undgå placering op ad eller oven på hårde overflader

  • Sæt den ikke ved terassen eller andre steder, hvor man opholder sig i haven om sommeren 

  • Vis ALTID hensyn til omgivelserne 

  • Hold afstand til skel

  • Sæt den gerne i forbindelse med beplantning 

Placeringsmuligheder af ude delen 

Du kan placere ude delen op til 40 meter væk fra inde delen. Dvs. at du kan placere den langt væk fra husets værelser og udvendige opholdssteder og at du kan tage hensyn til dine naboer 

I forbindelse med placeringen skal man tage hensyn til støj og naboer. Du kan læse mere om støj her: STILLE! den støjer

Du skal i forbindelse med placeringen være opmærksom på byggelinjer, naturbeskyttelse, lokalplaner og fredninger. Læs mere om byggetilladelser

I forbindelse med placering skal du være opmærksom på de forskellige stikledninger, som går på grunden. Du kan evt. finde tegninger på LER.DK

4122B28C-F452-4852-A719-23D7817626E4.heic

Placering af inde delen 

 

Placering af inde delen skal helst være samme sted som den nuværende varmekilde er placeret. 

Hvis placeringen er tæt på ydermuren, vil det være mindre omstændig at lave den indvendige rørføring. 

Inde delen skal bruge en sikkerhedsafbryder inden for en afstand af 2 meter.

I forbindelse med inde delen skal der være en pumpe eller et gulvafløb, som er tilkoblet kloaknettet. 

IMG_4353.jpeg
7064B9B0-224E-4A27-89A3-91510B17F4AF_1_105_c.jpeg

Adgangsforhold, der kan give udfordringer 

 

Vores ude og inde del stiller krav til adgangsforholdene, når vi skal montere dem. De er tunge og store. Derfor er det godt at have det med i tankerne, når I går med overvejelser om en varmepumpe i ejendommen. 

Men hvis adgangsforholdene udfordrer monteringen, tager vi den gerne, for at gøre vores kunder glade og tilfredse. Vi har altid for øje, at vores installation står de næste 20 til 25 år hos kunden og derfor tager vi gerne  udfordringen med at få den placering, kunden ønsker.

 

Vi benytter gerne en kran til at løfte maskinerne på plads. Vi skiller gerne varmepumpen ad for at få den ind, hvor kunden ønsker det eller graver ud, laver hul i soklen og murer det efterfølgende til for at få installeret en varmepumpe efter kundens ønske.

Så kom bare med udfordringen. 

bottom of page