Nyt samarbejde ser nu dagens lys indenfor den grønne omstilling. På Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde den 2. og 3. juni i Nyborg bliver dette nye og spændende tiltag og samarbejde præsenteret.
Et nyt samarbejde mellem fire aktører ser dagens lys for første gang. De fire aktører er: Difko, Gangsted, Greenig og Ravnholm Energi.
Opgaven er helt enkel – vi skaber en omkostningsneutral løsning til grøn energi i folkekirken. Vi tager den enkelte kirkes nuværende driftsbudget til sort energi og konverterer den til grøn energi. I samarbejde med Difko kan der skabes et grundlag for en omkostningsneutral implementering af grøn energi i folkekirken.
Det nye samarbejde muliggør, at folkekirken kan få implementeret grønt strøm og grøn varme i kirken med en omkostningsneutral løsning. Er det rette grundlag til stede, vil kirken kunne få implementeret grøn strøm og grøn varme, uden at det har en meromkostning på kirkens daglige drift.
Ambitionen er stor om at skabe et mere bæredygtigt samfund. Det ligger som en gennemgående fællesnævner for alle fire aktører.
Henrik Andersen, fra Ravnholm Energi, som er tovholder for samarbejdet, udtaler: Sammen tilbyder vi en helt unik løsning til kirker udenfor forsyningsområder. Det skaber et helt afgørende grundlag for, at kirken kan få grøn energi, uden at det har indvirkning på kirkens daglige økonomi. Dvs. at et menighedsråd har mulighed for at træffe en beslutning om implementering af grøn energi ud fra det eksisterende daglige driftsbudget.
De fire aktører:
- Difko er ansvarlig for finansiering af de enkelte projekter.
- Gangsted har til opgave at sikre, at jura og lovhjemmel er til stede for gennemførelsen.
- Greenig leverer og installerer solceller til fremstilling af grøn strøm.
- Ravnholm Energi installerer varmepumper og jordvarmeanlæg.
Man kan læse mere på www.ravnholmenergi.dk/folkekirken
Yderligere spørgsmål rettes til: Henrik Andersen, mobil 81725100 eller mail henrik@ravnholmenergi.dk
