Skimmelsvamp i kirker
- vokser ikke uden fugt!
Skimmelsvamp opstår først, når der i perioder er høj luftfugtighed i et rum. Man vil i mange tilfælde kunne lugte, når der er skimmelsvamp. Lugten er svær at beskrive, men mange opfatter den som tung, lidt sur, fugtig og gammel kælder. Ofte vil et af de første tegn på skimmelsvamp være mørke skjolder på vægge nede ved gulvene eller hvide aflejringer på malet kirkeinventar.
Hvordan opstår skimmelsvamp
Risikoen for skimmelsvamp udvikler sig, når luftfugtigheden kommer over 80% i kirkerummet.
Udover en høj luftfugtighed, skal der også være vand i flydende form (kondens). Kondens opstår der hvor varme og kulde mødes. Et godt eksempel er de steder hvor kirkebygningen har vinduer, her ser man en typisk kuldebro.
En kombination af varme og kold luft der mødes i kirkerummet, en dårlig udluftning, mange forskellige temperaturskift, årstiderne skift, klimaændringer og skiftene menneskemængder. Det giver et udfordrende miljø og et gunstigt grundlag for at der i kirken kan opstå skimmelsvamp.
Udluftning, opvarmning og affugtere
Affugtning, udluftning og opvarmning af kirken og tilstødende bygninger er vigtigt. Det får luftfugtigheden til at falde, og skimmelsvamp kan ikke vokse uden fugt.
I nogle af de ældre kirker (over 100 år gamle), herunder især middelalderkirkerne, er der særlige udfordringer. Her kan man på grund af fredningsbestemmelser ikke ændre på konstruktionen, selv om den fremmer tilstedeværelsen af høj luftfugtighed.
I stedet er man nødt til at gøre rent ofte og have varme i kirken også på tidspunkter, hvor der ikke er ophold i kirken.
I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at have en eller flere affugtere stående i rummene.
Håndtering af skimmelsvamp
Skimmelsvamp er tegn på, at der er noget galt med bygningskonstruktionen, eller at brugen af bygningen ikke er hensigtsmæssig.
Skimmelsvamp går ikke væk af sig selv, derfor er det vigtigt at reagere, når mistanken opstår. Desuden bliver nogle menneskers helbred påvirket af skimmelsvamp.
Nationalmuseet betragtninger vedr. varme og fugt i kirken
Kirkerne er ikke som mange andre bygninger, og netop installation af varmeanlæg har haft stor betydning for varmeforbrug, fugtbalance og indeklima i kirkerummene.
Først fra slutningen af 1800-tallet bliver systematiske og større varmeanlæg almindelige i kirkerne, som følge af menighedens øgede kraft til komfort i forbindelse med de kirkelige handlinger.
De medfølgende store udsving i luftfugtighed og temperatur, som afstedkommes af den periodevise brug, har stor indvirkning på kirkens menighed, men også på bygningen og inventaret
Nationalmuseets kirkekonsulenter arbejde
Museet yder direkte rådgivning til menighedsråd, arkitekter og øvrige relevante parter