Tilbudsloven – hvad er det egentlig?
Helt kort, så er tilbudsloven en lov, som bruges, når der skal indgås kontrakter mellem en offentlig myndighed og en leverandør nden for bygge- og anlægsområdet. Det vil sige kontrakter, som blandt andet omhandler el- og VVS-installationsarbejde, malerarbejde, opførelse eller nedrivning af en bygning, anlæg af veje mm.*
​
Når en offentlig indkøber har brug for en leverandør indenfor bygge og anlæg, skal de potentielt set forholde sig til tilbudsloven. I hvert fald hvis ordrens økonomiske størrelse er mindre end 40.100.744 kr. Det virker måske som et meget specifikt tal, men det er et vigtigt tal at huske på, hvis man har med tilbudsloven at gøre. Mere om det senere.
​
​
Hold øje med tærskelværdierne
​
Noget af det, man især skal være opmærksom på, når det gælder tilbudsloven, er tilbudslovens tærskelværdier. Det er nemlig ordrens økonomiske størrelse, der bestemmer, hvilken udbudsform, der skal i spil.
​
Man kan placere bygge- og anlægskontrakterne i én af fire kategorier:
​
-
Under 300.000 kr.
-
Mellem 300.00 kr. – 3 mio. kr.
-
Mellem 3 mio. kr. – 40.100.744 kr.
-
Over 40.100.744 kr, EU’s gældende tærskelværdi
​
​
Er ordren under 300.000 kr., kan tilbudshentning ske ved underhåndsbud, og man kan nøjes med en enkelt tilbudsgiver. Underhåndsbud er mere uformelle, hvor det ofte er ordregiveren, der kontakter virksomheden og beder om et tilbud. Op til 3 mio. kan man også benytte sig af underhåndsbud, men med mindst to tilbudsgivere og højst tre. Ønsker man et fjerde bud, kan det godt lade sig gøre, men så må den fjerde leverandør ikke komme fra lokalområdet. Ender ordren over 3 mio., men under EU’s tærskelværdi, skal ordren udbydes efter tilbudslovens regler om begrænset eller offentlig licitation.
​
De 40.100.744 kr. er den gældende tærskelværdi i EU for bygge- og anlægskontrakter i 2022 og 2023. Det betyder, at hvis ordren er større end 40.100.744 kr., så er tilbudsloven ikke længere aktuel, og opgaven skal i stedet udbydes efter reglerne i udbudsloven. Tærskelværdien ændres hvert andet år, så man skal være opmærksom på, hvornår man skal følge tilbudsloven, og hvornår man skal følge udbudsloven.
​
Det med småt – hvem, hvad, hvornår?
​
Da tilbudsloven kun omfatter kontrakter mellem det offentlige og bygge- og anlægsbranchen, har loven naturligvis stor betydning for virksomhederne i den branche. I ‘det offentlige’ ligger både statslige, regionale, lokale myndigheder og andre offentligretlige organer. Desuden er blandt andet private udbydere, som er offentligt støttede, også omfattet af tilbudsloven, hvis de udbyder opgaver til bygge- og anlægsbranchen.
​
Noget der ellers adskiller tilbudsloven fra udbudsloven, er tidsfristerne. I modsætningen til udbudsloven, så er der næsten ingen faste tidsfrister i tilbudsloven, og ordregiveren har frit lejde i forhold til, hvordan tilbudsindhentningen skal foregå, så længe opgaven er under EUs tærskelværdi. Den eneste undtagelse er, hvis udbudsformen er begrænset licitation.
​
Leverandøren skal dog have en reel chance for faktisk at lave et tilbud. Ellers kan ordregiveren sætte frister, næsten som de vil.
​
​
​
*= Der findes også andre typer af kontrakter, som kan være berørt af tilbudsloven. Læs mere om det hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen her.
​
Vil du vide endnu mere om tilbudsloven og få alle de små detaljer med, kan du finde loven på Retsinformation her.
​